Trine Dyrholm vinder SVEND-prisen for ‘Årets kvindelige skuespiller’
Trine Dyrholm har vundet SVEND-prisen for ‘Årets kvindelige skuespiller’ 2021 for sin rolle som Erna i Nimbus Films WW1-drama ERNA I KRIG.
Trine har vundet prisen for sit gribende og fine spil i en film om en verden i krig, hvor Erna kæmper sin egen. Berlingske Tidende gav filmen 5 stjerner ud af 6 og skrev: ”Dette er i høj grad Trine Dyrholms film, og der sker mere i hendes ansigt end på mange storslåede slagmarker”
Den generelt flot anmeldte ERNA I KRIG er instrueret af Henrik Ruben Genz efter en roman af Erling Jepsen af samme navn med manuskript af Bo Hr. Hansen.
Man kan se eller gense Trine Dyrholm og det øvrige stjernecast, som består af bl.a. Anders W. Berthelsen og Ulrich Thomsen her:
https://blockbuster.dk/film/erna-i-krig
Se de øvrige nominerede til prisen for bedste kvindelige hovedrolle her:
https://svendfilmfest.dk/de-nominerede-og-aarets-vaert-til-svend21/
ERNA I KRIG blev optaget i løbet af sensommeren 2019 i Danmark, Estland og Belgien og fik premiere midt under corona i oktober 2020. Filmen nåede dermed kun en måned i biograferne inden nedlukning.
Filmen er produceret af Birgitte Hald og Nynne Selin Eidnes, Nimbus Film, med støtte fra Det Danske Filminstitut, TV2 Danmark, FilmFyn, TV4, Estonian Film Institute, Tartu Film Fund, Belgian Film Institute samt Wallimage og distribueres af Scanbox Entertainment.