SPARROWS af Rúnar Rúnarsson
Læs om Rúnar Rúnarssons kommende drama, SPARROWS i artiklen Human Nature i Screen, samt i interviewet med Nimbus Film producer, Mikkel Jersin, i DFIs : Cannes Issue 2015
Drengen Ari bor til hverdag i Reykjavík med sin mor Ösp, men da hun må rejse væk med arbejdet, tvinges Ari til at tilbringe sommeren hos sin far Gunnar i Isafjördur, en lille flække i det vestlige Island. Gunnar er alkoholiseret og lever et tarveligt liv på samfundets bund. Han bryder sig bestemt ikke om sin tidligere kones intellektuelle livsstil i Reykjavik, eller om at Ari skal vokse op med hendes nye, danske mand som stedfar. Ari rejser alene til Isafjördur, hvor han hurtigt genfinder sine gamle venner, heriblandt Bassi og hans kæreste Maria. Det er flere år siden de har set hinanden og Ari forklarer, at han skal være på besøg hele sommeren. Ari møder også sin barndomskærlighed Laura.
SPARROWS er en rejse fra barn til voksen. Det er en film om et ødelagt far-søn forhold, forandring og kærlighed. Filmen foregår om sommeren i en øde, islandsk fiskerlandsby, der er i forfald. På denne tid af året går solen aldrig ned. Den forbliver lav på horisonten, hvor den kaster et magisk lys over omgivelserne. Dermed et magisk og tematisk gribende sted at portrættere en historie om forandring.
SPARROWS har premiere efterår 2015 og er produceret af fra Nimbus Film i samarbejde med islandske Pegasus Pictures og MPFilm.
For yderligere info kontakt producer Mikkel Jersin, Nimbus Film.
Salgsagent: Versatile