NIMBUS og TALL & SMALL I NYT PARTNERSKAB
NIMBUS FILM OG TALL & SMALL I NYT PARTNERSKAB
Pr. 1.1. 2023 har Nimbus Film købt sig ind i produktionsselskabet Tall and Small. Med det nye samarbejde ønsker Nimbus Film at øge vore positioner indenfor dansk og international tv-serie produktion.
Tall and Small blev grundlagt i 2020 af forfatter Jannik Tai Mosholt og producer Christian Potalivo og de succesfulde Netflix-serier The Rain, Nisser og Chosen, har sikret selskabet et stærkt gennembrud til det internationale seriepublikum og streaming-marked med en række kvalitets tv-serier i bagagen samt nye i udvikling.
I det nye partnerskab overtager Nimbus Film 33% af Tall and Small, mens Jannik og Christian hver beholder 33%.
Partner Birgitte Hald udtaler:
”I Nimbus Film ønsker vi at udvide vores i forvejen stærke position indenfor filmproduktion med en tilsvarende stærk position indenfor tv-serier, og derfor er samarbejdet med Tall and Small så oplagt for os. Jannik og Christian har på kort tid opbygget et unikt samarbejde og har skabt en række serier, som har givet dem uvurderlig erfaring og et stærkt netværk hos både talenter, tv-stationer og streaming tjenester. Deres portefølje er af en meget høj kvalitet ligesom deres kommende projekter, som de lige nu har i udvikling, og dem glæder vi os i Nimbus Film til at se realiseret og blive en del af. Med vores forskellige erfaringer og kompetencer håber vi at stå endnu stærkere i den ambition, vi deler – nemlig at udvikle og producere fiktion af høj kunstnerisk og kommerciel kvalitet til et dansk og internationalt publikum”.
Birgitte Hald, Partner – Nimbus Film
Jannik og Christian har på kort tid opbygget et unikt samarbejde og har skabt en række serier, som har givet dem uvurderlig erfaring og et stærkt netværk hos både talenter, tv-stationer og streaming tjenester. Deres portefølje er af en meget høj kvalitet ligesom deres kommende projekter, som de lige nu har i udvikling, og dem glæder vi hos Nimbus Film til at se realiseret og blive en del af.
Med vores forskellige erfaringer og kompetencer håber vi at stå endnu stærkere i den ambition, vi deler – nemlig at udvikle og producere fiktion af høj kunstnerisk og kommerciel kvalitet til et dansk og internationalt publikum.
Christian Potalivo fra Tall and Small supplerer:
”Nimbus Film har igennem de sidste 30 år markeret sig som et af Danmarks førende filmselskaber, og vi er rigtig stolte af at indgå et samarbejde med et selskab, som har været med til at definere og udvikle den danske fiktionsscene på flotteste vis i den periode. Vi glæder os til et samarbejde, hvor vi både kan få glæde af Nimbus Films’ store erfaring og internationale netværk som givet vil styrke og inspirere udviklingen af vores igangværende og fremtidige projekter. Samtidig giver partnerskabet med Nimbus og samarbejdet med franske Newen Studios mulighed for at indfri Tall and Smalls egne ambitioner og projekter fremadrettet, og vi ser frem til at den synergi vores forskellige erfaring og kompetencer vil give, i Tall and Smalls mål om fortsat at producere kvalitetsserier og film til det danske og internationale publikum”.
Christian Potalivo, Partner – Tall & Small
Nimbus blev i 2018 en del af den franske mediekoncern Newen Studios, som ejer 33% af Nimbus Film. Nimbus Films partnerskab med Tall and Small føjer endnu et selskab til den stadig større gruppe af internationale selskaber som den europæiske nøglespiller Newen Studios er engageret i, og som i Norden også omfatter det svensk/norske produktionsselskab Anagram.