BAMSE Ude nu i biografer landet over!
Ny rørende feel-good drama om den ikoniske Flemming ‘Bamse’ Jørgensen åbner med stående ovationer i Imperial og Musikhuset Aarhus
NIMBUS FILM, i samarbejde med Ja Film og Uppercut Media, er stolte af at præsentere spillefilmen BAMSE, en hyldest til en af Danmarks mest højtelskede musiske talenter. Filmen fortæller hans mindre kendte livshistorie med soundtracket af hans mange festglade sange. Flemming ‘Bamse’ Jørgensen er nemlig den eneste ud af en søskendeflok 12, der blev bortadopteret til en direktørfamilie, som ønskede et drengebarn, der i fremtiden kunne overtage adoptivfarens fabrik. Flemming vælger dog en anden vej i livet, og dette splid mellem sin fars ønske og hans eget kald til at blive musiker er det drivende element i hans fortælling, og i filmen.
Holdet bag
BAMSE er instrueret af Henrik Ruben Genz, der sammen med forfatteren Bo Hr. Hansen har bragt forskellige perioder af Flemmings fortælling til live, og viser sider af Bamse som få kender til. På rollelisten ses anerkendte skuespillere som Anders W. Berthelsen som den titulære Flemming ‘Bamse’ Jørgensen, og Johanne Louise Schmidt som Käte, Flemmings kone. Flere kendte ansigter er også til stede i form af skuespillere som Lars Ranthe, som manageren John Madsen, og Henrik Birch, som den hårde adoptivfar. Med medrivende karakterer som Signe Egholm Olsens portrættering af søsteren Jonna til at drive Flemmings rejse, kommer filmen vidt og bredt gennem følelsesregisteret.
Åbner til et brag af flotte anmeldelser
BAMSE er blevet taget godt imod omkring i landets biografer da den havde gallapremiere i Aarhus, Odense, og til sidst København. Blandt anmeldelserne har Berlingske i sin positive anmeldelse bemærket Anders’ forrygende præstation i filmen:
Den rammer de helt rigtige toner og bliver en dybt rørende historie, fremragende løftet af en blødt underspillende Anders W. Berthelsen i titelrollen.
Kristian Lindberg, Berlingske
Dertil har Alt for Damerne givet filmen 6 ud af 6 hjerter, med høj ros:
Indimellem tager en usædvanlig film fusen på én på den gode måde og rammer den rette balance af folkekomedie og fortællekunst, følsomhed og fjogethed.
Stephanie Caruana, Filmredaktør for Alt For Damerne
Med dygtigt skuespil, og Bamses kendte hits som lydtæppe over fortællingen, kommer der mange følelser i spil i sommerens feel-good-drama. BAMSE er produceret af Bo Ehrhardt fra Nimbus Film i samarbejde med Uppercut Media & Ja Film. Distribution er håndteret af Nordisk Film Distribution. Se den i biografen fra d. 25. August.