ECHO udtaget til hovedkonkurrencen i Les Arcs
Den islandske film ECHO af Rúnar Rúnarsson, der er et samarbejde mellem Nimbus Iceland og Pegasus Pictures, er nu officielt blevet udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen Les Arcs.
Festivalen udtager 10 spillefilm, der skal konkurrere om prisen Crystal Arrow – hvoraf ECHO altså er en af dem.
Rúnar Rúnarsson har tidligere vundet Crystal Arrow prisen for sin film SPARROWS (2015), der også er produceret af Nimbus Iceland.
Festivalen afholdes fra d. 14. – 21. december 2019.
ECHO er produceret af Nimbus Iceland og Pegasus Pictures, co-produceret af Jour2Fete og Bord Cadre Films, støttet af det Islandske Filmcenter, Nordisk Film & TV Fond, Ministry of Industries Iceland og Creative Europe MEDIA.