I LOSSENS TIME

Internationale filmdistributører kæmper om Søren Kragh-Jacobsens nye, danske spillefilm I LOSSENS TIME.

I LOSSENS TIME er baseret på et forlæg af Per Olov Enquist, og bag manuskriptet står, udover instruktører Søren Kragh-Jacobsen selv, to af tidens mest anerkendte skrivekræfter Jonas T. Bengtsson og Tobias Lindholm.

Søren Kragh-Jacobsen har samlet et imponerende hold med flere af årets Robertvindere foran og bag kameraet  - bl.a. årets Robertvinder Sofie Gråbøl, Signe Egholm Olsen og Frederik Johansen i hovedrollerne, samt Søren Maling

“Med I LOSSENS TIME har Søren lavet en særdeles stærk og smuk film, som vi ved vil både røre og forurolige”, siger filmens producer, Lars Bredo Rahbek, som mærker stor international opmærksomhed på filmen, som allerede i klipperummet er solgt til det britiske og svenske marked.

Sofie Gråbøl spiller præsten Helen, der bliver kontaktet af psykologen Lisbeth (Signe Egholm Olsen), der har desperat brug for hjælp. Lisbeth leder et eksperiment på en lukket institution med traumatiserede og voldelige indsatte. Men eksperimentet tager en uhyggelig udvikling, da en ung patient forsøger at begå selvmord med den begrundelse, at det er Guds plan. I en kamp mod tiden må de to kvinder arbejde sammen for at forstå drengen og redde hans sårede sjæl.

I LOSSENS TIME er en del af Biografklub Danmarks tillægspakke og får biografpremiere torsdag den 23. maj.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Pressechef Camilla Baggesen, SF Film AS, 35 27 00 61 eller cab@sf-film.dk
Producer Lars Bredo Rahbek, Nimbus Film ApS, 24 80 88 80 eller rahbek@nimbusfilm.dk