Bliv en filmproducers højre hånd

Praktik som filmproducer?

Vil du gerne vide, hvordan ideer bliver til film og tv-serier? Hvordan kunstneriske, økonomiske og strategiske processer går hånd i hånd i professionel film- og tv-serie produktion? Så er det måske dig, som Nimbus Film kan tilbyde en praktikplads som producer-assistent.

Praktikperioden løber fra februar til juni 2019

Stillingen
Du lærer om filmfaglige processer og samarbejder med nogle af filmbranchens vigtigste aktører – nationalt og internationalt. Det giver dig perspektiv, erfaring og strategisk indsigt i processerne – og til måske selv en dag at kunne gøre fiktionsproduktion til en forretning.

Med opgaverne følger et stort ansvar, så du får løbende feedback og evalueres.

Du følger producerens arbejde som koordinator og kommer i berøring med manusudvikling, casting, budgettering, finansiering, jura, produktion, filmlancering og festivalstrategi og bliver klædt på til udfordringerne gennem intern undervisning og seminarer.

Du indgår i en stab af sprudlende og engagerede medarbejdere og får medansvar for at drive et af Danmarks bedste filmselskaber, mens du udvikler dig fagligt, personligt og gennem sociale netværksdannende aktiviteter.

Kvalifikationer

Du skal kunne holde mange bolde i luften, være arbejdsom, tage selvstændigt initiativ, kommunikere på dansk og engelsk, have lyst til at organisere og få ting til at ske. Hvis du har særlige interesser og evner, prøver vi ligeledes at udvikle på disse. Du må gerne have kørekort.

Du er under uddannelse og kan dokumentere, at praktikforløbet er meritgivende og godkendt på dit studie (og således SU-godkendt). Du må ikke modtage arbejdsløshedsgodtgørelse eller kontanthjælp under praktikken. Praktikpladsen er ulønnet.

Praktisk info
Perioden løber ca. 6 mdr. og svarer til en fuldtidsstilling dog med mulighed for at følge et fag eller have studiearbejde sideløbende. Praktikken foregår på Hauchsvej 17, 1825 Frederiksberg.

Nimbus Film
…er et af Danmarks største filmselskaber og er i en rivende udvikling. Vi bor 5 min fra Vesterport på Frederiksberg. Vi har en række prisvindende film og tv-serier bag os og en masse spændende nyt i udvikling. Læs mere på www.nimbusfilm.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger og spørgsmål rettes til Claus Thobo-Carlsen på mail på admin@nimbusfilm.dk. Ansøgningsfrist: ansøgninger og samtaler behandles løbende; jo før du søger, des bedre chancer.