STEPPEULVEN: UPDATE FRA TORONTO

ITSIBITSI_TORONTO_OLECHRISTIANMADSEN

STEPPEULVEN har nu haft verdenspremiere på Toronto International Film Festival 2014. Filmen kunne ikke have fået en bedre modtagelse fra publikum, siger instruktør Ole Christian Madsen. 

 

Ole Christian Madsen, producer Lars Bredo Rahbek fra Nimbus Film og filmens to hovedrolleindehavere, Joachim Fjelstrup og Marie Tourell Søderberg, har nu præsenteret den kommende spillefilm, STEPPEULVEN, ved filmfestivalen i Toronto. Ole Christian Madsen beskriver, i et interview med BT, modtagelsen af sin nye film som intet mindre end fantastisk!

Gengivelsen af en oprørsk generation i 1960’erne og fortællingen om den betagende romance mellem Steppeulvenes forsanger, Eik Skaløe, og hans store kærlighed, Iben Nagel Rasmussen, blev modtaget med både grin og gråd af publikum i Toronto.

Derudover blev både Q&A, hvor der bliver stillet spørgsmål til instruktøren, og de musikalske passager i filmen, modtaget med stort engagement og begejstring.  En reaktion som Ole Christian Madsen ikke kunne ønske sig bedre – specielt ikke efter en næsten udsolgt førstevisning.

Hør hele interviewet her

 

Også på Twitter er STEPPEULVEN blevet fornemt modtaget af publikum.

Hvis I vil se flere reaktion, så søg på ”ITSI BITSI” på Twitter!

ITSIBITSI_TORONTO_TIFF_2014_TWITTER

 

 PITCH

1962 er året, hvor en hel generation lever, som var det deres sidste dag. For den unge aktivist Eik Skaløe vender det op og ned på hans liv, da han forelsker sig hovedkulds i den smukke fredsaktivist Iben Nagel Rasmussen, og hun forelsker sig i ham. Men Iben er barn af tiden, og hun tager parolerne om fri kærlighed og sex alvorligt. Hun fornægter den personlige ejendomsret og vil ikke nøjes med én mand, når hun kan få flere. Som i et klassisk trekantsdrama indleder Eik en kamp for at vinde hele hendes kærlighed. Som poet, forfatter og sanger besynger han konstant sin kærlighed til hende. Men Eik må erkende sit nederlag, og i 1968 rejser han uden sin elskede Itsi Bitsi til Nepal, drømmenes land i øst. En rejse han aldrig vender hjem fra.

 

STEPPEULVEN er skrevet af Bo Hr. Hansen og Ole Christian Madsen, og instrueret af Ole Christian Madsen. Filmen er produceret af Lars Bredo Rahbek for Nimbus Film i co-produktion med MP Film Production i Zagreb, Bleck Film & TV AB i Stockholm, Beofilm Post Production og  Mainstream ApS med  støtte fra Det Danske Filminstitut v. Steen Bille, Nordisk Film & TV Fond, Svenska Film Institutet, Croatian Audiovisual Centre og i samarbejde med TV2 Danmark og Film i Skåne.

Filmen distribueres af SF Film og får dansk biografpremiere 19. februar 2015.